Det her søde krydderiopkog kan bruges til mangt og meget, og det kan forsøde dit liv på så mange måder. Der er mange flere muligheder, end jeg skriver her, så du kan bare kaste dig ud i køkkenforsøgene. Hæld det på lagkagebunde, brug det i bolledej, lav saftevand af det, pensl din kringle med det, verden er helt åben for dine måder at bruge siruppen på. Men først skal du jo lave den, og det gør du sådan her:
3-4 kanelstænger
1-2 tsk kardemommefrø
1 tsk nelliker
5-6 stjerner anis (husk at tage dem med korn i)
1 spsk sorte peberkorn
1 tsk allehånde
3-4 cm ingefær
4 dl vand
4 dl sukker
Det her er den slags opskrift, hvor man første gang gør, som der står, og anden gang har man sin egen præference med mere eller mindre af det ene og det andet. Den originale opskrift fortaber sig, for jeg har ændret og mingeleret en masse med den, og det her er tilfældigvis en blanding, der gør mine smagsløg glade. Det kan være, du elsker ingefær meget mere (eller mindre, det smager jo lidt af sæbe), måske synes du bedre om en sirup med flere nelliker (de er dog ret kraftige og vil virkelig gerne overdøve alting), og måske vil du helst bare have en sirup, der kradser i halsen og lægger dobbelt så meget peber i og føjer endda chili til. Det kan man gøre, helt som man vil, så længe man bare er glad for resultatet. I første omgang kan du prøve min slags, og så kan du jazze med næste portion, hvis du ikke bare er enig med mine (enormt kloge) smagsløg.
Vand og sukker og alle krydderier koges langsomt op i en kasserolle med tyk bund, så den kan holde varmen længe. Alle de hele krydderier har godt af lige at møde noget tungt i din morter eller den flade side af den store kokkekniv, så de får hul på skallerne og lader deres indre komme lidt ud og blande sig med alle de andre. De bliver bedste venner i gryden, siger jeg dig.
Jeg lader det koge ganske stille i 20-30 minutter, til det begynder at blive tykt, og så sigter jeg alle krydderierne fra med en hulske, og lader siruppen koge videre uden låg, til den bliver lige så tyk som, ja altså, som sirup, før du tager den af varmen. Og imens din sirup køler lidt af i kasserollen, skolder du et sylteglas eller en flaske i passende størrelse, og slutteligt hælder du siruppen op og lukker låget og glæder dig til alt det, du skal bruge den til.
Chai: Lav en god og stærk sort te i en kande og hæld en kop op til dig selv. Tilføj din sirup i passende mængde; og det svinger vildt, hvordan man foretrækker det, jeg vil gerne have en del sirup til tre-fire del te, afhængig af styrken. Og til sidst hælder du varm opskummet mælk i teen (det kan nemt klares med en af de batteridrevne, du lige stikker i en kasserolle med varmet mælk), og så sætter du dig godt til rette og nyder en god chai.
Pumpgunkaffe: min telefon kunne ikke skrive pumpkin, da en kendt kaffekædes pumpkin spice latte for en håndfuld år siden ramte vort lille land, og den rettede rask væk til pumpgun. Således hedder al den slags krydderkaffe nu bare pumpgunkaffe hjemme hos mig. Og det er ret effent. Det er ikke helt som den fine kædes, men det er godt nok alligevel, og man kan få flødeskum på sin kaffe, hvilket aldrig er dårligt. Det er såre simpelt; kaffe, sirup, flødeskum, voila!
Og så er der pumpgunsnapsen: Denne her herlige eliksir kan med fordel blandes med noget god vodka eller smagsneutral snaps, der er lavet til selv at finde på. Den er god, som den er, men du kan også skære nogle æbler i både og lade dem trække med, så får du smagen af æbletærte, når du tager en dram, og det varmer på alle måder din sjæl. De syrlige æbler er bedst, og de er tilfældigvis lige i sæson nu – sikke et held! Måske kan røde Ingrid Marie også være gode, jeg tænker, de kan afgive en anelse af deres røde farve til resten, og det vil kun være ekstra fint. Jeg har haft succes med at bruge en del sirup til fem dele alkohol, så smager det af noget, men er ikke ren sukkerstads. Man skal dog vogte sig for at tro, det netop ér sukkerstads, jeg kender en del, som er vågnet op med tunge hoveder efter sagtens at kunne tåle en-to-syv mere af de her snapse. Dyre lærepenge, men godt smager det!
Her tænker du på “Chaisirup”