opskrift – Værestreger

Fint pyntede julesmåkager

Jeg elsker småkager og bager gerne et væld af dem op til jul, og jeg har ændret og forbedret flere opskrifter og smeltet dem sammen til denne her, som giver udstikskager, der er nemme at lave, smager dejligt og kan pyntes med glasur og krymmel eller bare hapses, som de er.

Pyntesmåkager (30-40 stk)

60 gram boghvedemel
60 gram hvedemel
50 gram flormelis
40 gram smør
1/2 dl sødmælk
1/2 tsk vaniljepulver

De to slags mel blandes med flormelis og vaniljepulver, og det kolde smør nulres ud i blandingen, til den er ensartet. Det kan godt tage lidt tid, men det ved du på forhånd, så du er naturligvis forberedt på at stå med hænderne i mel og smør og være helt zen og fuld af tålmodighed, imens vidunderet sker imellem dine fingre, og din blanding bliver klar til sidste skridt.

Og sidste skridt er et samle det hele med mælken. Det vil sige, du bare hælder mælken i og så klemmer den ud i melblandingen, og på et tidspunkt, står du med noget, der ligner en klump dej, og lige så snart du får den til at hænge sammen som en ensartet kugle, stopper du.

Småkager må ikke æltes alt for meget, og selvom denne her dej er taknemmelig og ikke straks giver sig til at hæve op, bare fordi du har æltet lidt rigeligt, er det bedst at lade den få så lidt motion som muligt. Så hvis den hænger sammen og ser ud til at være ensartet hele vejen igennem, er den klar.

Så lægger du den i en frysepose eller vikler film om den og lægger den i køleskabet mindst to timer. Du kan jo gå en frisk tur i skoven eller sætte dig med dine børn eller partner eller hund eller bare en kop kaffe og en god julefilm i mellemtiden.

Efter to timer på køl er smørret i dejen blevet koldt og fast igen, og den er lige til at lege med. Du finder alle dine flotte udstikkere og en kagerulle, og så er du klar. Dejen rulles ud på et bord, der nok skal drysses en anelse – jeg blandede flormelis og mel i en lille skål og brugte det til udrulningen, det var perfekt.

Dejen skal være 3-4 mm tyk i stort set alle opskrifter på udstikkere, og jeg kommer konsekvent til at rulle for tyndt ud, men det bliver fine nok kager alligevel. Men sigt efter 3-4 mm og stik så kager ud i alle de former, du drømmer om, og læg kagerne på plader klædt med bagepapir. Når du har stukket kager ud på hele dejen, samler du det bare og ruller ud igen, til du har så lidt dej, at det sidste kan være en mundsmag eller blive en kage i sær form. Det er op til dig.

Kagerne skal bages i den øverste del af ovnen (jeg vælger rillen lige over midten) ved 200 grader i 7-9 minutter. Og bagetiden kommer både an på din ovn og på, hvor store kagerne er, og hvor tykke de er, så hold lidt øje med tiden. Mine landede solidt på 8 minutter hver, og de er klar, når de får gyldne kanter eller spidser, og hvis du vender en af dem om på pladen, skal den være gylden i bunden og ligne noget, der er på vej til at blive sprødt.

Dine kager køler af på en bagerist, og så er de klar til pynt i alskens farver og kunstfærdighed. Jeg plejer at lave royal icing, som du kender fra butikkernes kransekagepynt. Her blandes glasuren af flormelis og æggehvide (ved stuetemperatur), og den bliver så flot og fast, når den tørrer op. Du kan folde en kornet af bagepapir (der er tutorials på YouTube), eller du kan gøre som mig, hvis du ingen små sprøjteposer har, og bare køre glasuren i en frysepose, slå knude på den (tæt på glasuren), og så – FORSIGTIGT I DEN RETTE TYKKELSE – klippe spidsen af og bruge den som sprøjtepose.

Det kræver lidt snilde og øvelse, men hvis du for eksempel lige laver nogle mønstre på bagepapir, før du kører løs på kagerne, skal det nok blive fint. Det glemmer jeg altid helt hovmodigt, så mine første fem-ti kager er lidt mere rodede end resten. Det gør ikke noget, det er jo hjemmegjort, og det må man gerne kunne se. Og du bestemmer helt selv, hvordan du pynter dine kager.

Måske har du lavet snefnug, som blot skal have et drys flormelis fra en sigte, måske har du træer, der skal males med den grønne frugtfarve (og en pensel lavet til fødevarer), måske har du runde kager, der bliver julekugler så snart, du har dyppet dem i rød glasur. Det er dig, der bestemmer. Eller dem, du nu måtte dele køkken og kagedåse med.

God fornøjelse med dem.

Julens bedste boller

2,5 dl mælk
25 gram gær (en halv pakke)
50 gram smør
1 æg
2 spsk sukker
En lille halv tsk salt
450 gram mel
75 gram sukat
75 gram pomeransskal
50 gram rosiner

Pynt:
1 æg
1/2 dl mælk
100 gram perlesukker

Mælken lunes i en kasserolle, og smørret smeltes ud i. Det må ikke være for varmt, men skal føles rart på en lillefinger dyppet ned i. Gæren røres ud i mælk og smør i en stor skål, og så tilsætter du sukker og salt, der skal opløses. Og det hele kan godt stå og hygge sig lidt, imens du skærer sukat og pomerans ud. Måske har du bare købt det i en bøtte, hvor det allerede er i tern, men der snyder du dig selv gevaldigt!

Jeg har opdaget, at sukat smager helt vidunderligt og næmest lidt af vingummi, når man køber det i et stort stykke og selv skærer ud. Det er meget langt fra den slags, man finder i bøtterne, og sukat ville have et meget bedre ry, hvis alle smagte denne her slags. Når du skærer det ud, tænker du nok, at dét virkelig er noget klistret stads, og det har du ret i. Men så skærer du hel pomeransskal ud bagefter og får en helt ny opfattelse af, hvad klistret betyder. Jeg har aldrig rørt ved noget, der sad fast på mig i en grad som pomeransskal! Men det smager guddommeligt, og det er rart nok at gå i køkkenet og bare bruge den tid, det tager, når man har chancen. Du kan lige nyde det, når du står der.

Smuk sukat, prima pomerans og små rosiner uden pølseender.

Pomerans, sukat og rosiner hældes nu i skålen, og så slår du æg ud i et glas eller en anden skål og pisker det lidt sammen med en gaffel, før du hælder det op i dejen og rører godt rundt i det hele.

Til sidst skal melet i, og alles køkken-magi er forskellig, så ikke noget med bare at veje af og tømme vægtskålen ned i den store skål. Du må lige begynde med halvdelen og så ellers tilsætte mel lidt ad gangen, til dejen er færdig. Det er den, når den samler sig og slipper skålens sider. Måske klistrer den lidt endnu, men det må den gerne. Bare den ikke sætter klatter på fingrene, når du rører ved den.

Den færdige dej får lige et klæde (eller et stykke film) over sig og skal så hæve et lunt sted i en time til halvanden, hvor du kan lave noget krea eller løbe på indkøb eller bare tage en lur og slappe lidt af.

Efter halvanden times hævning, er din dej forhåbentlig blevet mindst dobbelt så stor, og du glæder dig helt til at få fingrene i den. Men først skal du lige tage et æg ud af køleskabet og slå det ud i en skål, hvor du pisker det ret godt sammen med mælk. Det er til pensling af bollerne, så perlesukkerpynten hænger godt ved. Æggeskålen stiller du i nærheden af dine bageplader med papir, og så hælder du perlesukker i en anden skål ved siden af. Og så er du klar.

Hæld dejen ud på et bord, og prøv, om du kan være lidt nærig med melet her og gøre det uden at drysse rundt på bord og boller. Dejen slås ned og deles i 12-15 stykker, som du selv synes er bedst, og de formes til fine, runde boller. De færdige boller dyppes i æggeskålen, så de får æg på hele oversiden, og bagefter trykker du dem blidt en anelse ned i perlesukkeret, så det klæber på hele overen, før du stiller dine boller sirligt på rad og række på din bageplade.

Bollerne efterhænger en time – gerne halvanden igen – og til sidst bages de ved 210 grader i 12-15 minutter. Ovne har deres eget temperament, så hold øje med dem, og hiv dem ud, når de er gyldne og sprøde og lyder hule, når du lige banker let på dem med en kno.

Lad bollerne køle af på plader, og spis dem med smør og glæde til kaffe, te, vand, morgenmad, aftensmad, snack, madpakke, alting.

De smager så absolut af jul med de søde stykker sukat og de skarpt syrlige pomeranser, som spreder smag og glæde i din mund og hele dit væsen. Måske. Ellers kan man sagtens bage julebollerne uden alt det frugt, eller man kan nøjes med rosinerne, eller man kan køre chokoladebidder i stedet. Det er helt op til dig.

De er bedst samme dag og dagen efter, og så begynder de at blive lidt trætte i det. De kan godt ristes, men perlesukkeret fedter til efter et par dage, og det kan godt blive lidt karamelbrændt i en brødrister. Men måske er der heller slet ikke nogen tilbage efter to dage. De er ganske lækre.

Juleboller med tandsmør. Så synger englene!

Verdens vildeste vaniljer

375 gram blødt smør
500 gram mel
1 æg (som ikke kommer fra køleskabet)
1 -2 vaniljestænger
250 gram mandler
250 gram sukker

Du behøver ikke smutte mandlerne til denne her type krans, du hælder dem bare i en blender, minihakker eller Gertrud Sands foodprocessor og hakker dem fint sammen med vaniljen. Det er så dejligt nemt og virkelig godt.

Jeg havde pludselig et angreb af mug i min beholdning af lækre stænger, så jeg måtte tage hue på og løbe ud for at hente forsyninger, og jeg var så ude af den, at jeg helt glemte mundbind og måtte hive dem i kurven som det allerførste. Men jeg huskede også vaniljen og overkøbte gudskelov, for jeg fik fat i nogle let kedelige typer, så da jeg åbnede min lille hakker kunne jeg slet ikke lugte vaniljen, men fik kun den lune duft af hakket mandel ind i sanserne. Og den er dejlig, men den er ikke vanilje, og lige i en krans til jul skal vaniljen altså være fremtrædende, så den fik endnu en stang, og det var ganske herligt.

Du kan også blendehakke sukkeret sammen med, hvis du har en dims, der er stor nok til det. Og man skal lige lade maskinen køre lidt, fordi vaniljestænger kan være svære for den at rive helt i stykker. Du kan tage nogle mander fra, som du hakker mere groft, så dine kager får lidt ekstra struktur og knas, men det er op til dig. Personligt synes jeg ikke, det gør noget med små nister af vaniljestang i mine småkager, men det er jo op til, hvor hys du er i den ene eller den anden retning.

De hakkede mandler, vanilje og sukker skal op i en skål, og melet blandes i. Du kan bare røre rundt med en stor ske eller blande det med klør fem – hvis du har vasket hænderne.

Så slår du ægget ud i et glas eller noget, der ligner, og pisker det lidt med en gaffel. Det er nemmest, hvis ægget ikke kommer lige fra køleskabet og allerhelst skal det have samme temperatur som smørret (der var jeg godt hjulpet af min pludselige tur i Netto, for så fik alting ekstra tid på køkkenbordet). Når det er pisket lidt sammen hælder du det op til alt det tørre, og så skærer du dit smør ud i mindre stykker, som du også føjer til blandingen i skålen. Og så ælter du det bare sammen. Du kan gøre det med en ske, eller hvis du har sådan en plasticrøredims, som er drøngod til frikadellefars og egentlig bare er en grydeske, som har et hul, hvor andre skeer har en hulning til alt det, man fylder i en ske, kan du bruge den. Det gør jeg altid, og den er uovertruffet til kagedej.

På et tidspunkt samler det sig lidt mere, og så må du altså tage hænderne i brug. Det er ikke alt for smattet, bare venligt fedtet af smør. Og så lægger du kransedejen i en frysepose, som du sørger for at binde knude på eller tætne på anden vis, før du lægger den i køleskabet en time eller to.

Nogle gange er der ikke plads nok på lillefingeren!

I mellemtiden kan du fylde alle dine appelsiner med hele nelliker, så dit hjem dufter af julestue, eller du kan klippe snefnug eller måske bare sidde med din te eller kaffe og kigge ud på den grå himmel og tænke på, hvor heldig du er, at du lige kan trække vejret og få en pause – og har vaniljekranse til aftenkaffen senere.

Når du har trukket vejret og ventet et par timer, tager du lidt af den ud af køleskabet ad gangen og lader resten vente, så du hele tiden har noget koldt at arbejde med. Og så er det ligesom i dine gamle billedkunsttimer, hvor du skulle forme et askebæger med pølser af ler. Her er opgaven bare nemmere og sjovere, fordi du triller pølser på tykkelse med min lillefinger – og du ved da nok ikke, hvor tyk den er, så der kan du bare gå efter din egen eller prøve dig lidt frem. De bliver større lidt i ovnen, men de flyder ikke meget ud, og jeg har aldrig oplevet, at de bager sammen, og jeg har da nok 20 stk på en plade ad gangen.

Pølserne samler du til kranse, som du lægger på en bageplade med papir og trykker en anelse flade med fingrene. De får ikke samme look som Karen Volfs, til gengæld er de fulde af dit håndelag og omhu og den særlige charme, du føjer til alt, du laver med hænderne. Det er væsentligt bedre end fru Volfs kageværk.

Dine vidunderkranse skal bages ved 180 grader i 12-14 minutter. Alle ovne varmer helt forskelligt, og i min nye ovn skulle de kun have ti minutter, i din skal de måske have 15 minutter. Den slags kan man aldrig vide, så du bliver bare i køkkenet og holder øje med udviklingen bag glasset i dit komfur. Du er sikkert også i gang med at trille flere pølser, så du er jo i nærheden, og så har du også muligheden for at nyde det helt ned i din sjæls dybeste, mørkeste krog, som trænger til glæde, når duften af varmt smør og nød og vanilje breder sig fra din ovn og lister sig op i al dit åndedrætssystem. Ahhhh!

Kagerne er klar, når de er let gyldne, og som det ofte er med småkager, er de ikke knasende sprøde, når du løfter pladen ud af varmen og trækker papiret med kagerne hen på en rist. Det kommer, når de har ligget der lidt, og så skubber du dine kranse fra papiret og over på risten, hvor de fulde af spænding og knas lægger sig til at vente på at blive helt, helt, helt kolde. Og når de er det, og der har været lidt forventeligt svind, lægger du dem i kagedåser.

De kan teknisk set holde et par ugers tid, men så længe har mine endnu aldrig overlevet i nærheden af min grådige mund. De er virkelig gode. Og selvom de tager tid, er det ikke svært eller krævende, og hvis du har selskab af børn eller søskende eller venner eller veninder eller forældre eller naboer eller andre, er det bare hyggeligere og føles mere effektivt.

Rigtig god fordøjelse.

Chaisirup

Krydderier fra opskriften foran en kasserolle og en skål med sukker

Det her søde krydderiopkog kan bruges til mangt og meget, og det kan forsøde dit liv på så mange måder. Der er mange flere muligheder, end jeg skriver her, så du kan bare kaste dig ud i køkkenforsøgene. Hæld det på lagkagebunde, brug det i bolledej, lav saftevand af det, pensl din kringle med det, verden er helt åben for dine måder at bruge siruppen på. Men først skal du jo lave den, og det gør du sådan her:

3-4 kanelstænger
1-2 tsk kardemommefrø
1 tsk nelliker
5-6 stjerner anis (husk at tage dem med korn i)
1 spsk sorte peberkorn
1 tsk allehånde
3-4 cm ingefær
4 dl vand
4 dl sukker

Det her er den slags opskrift, hvor man første gang gør, som der står, og anden gang har man sin egen præference med mere eller mindre af det ene og det andet. Den originale opskrift fortaber sig, for jeg har ændret og mingeleret en masse med den, og det her er tilfældigvis en blanding, der gør mine smagsløg glade. Det kan være, du elsker ingefær meget mere (eller mindre, det smager jo lidt af sæbe), måske synes du bedre om en sirup med flere nelliker (de er dog ret kraftige og vil virkelig gerne overdøve alting), og måske vil du helst bare have en sirup, der kradser i halsen og lægger dobbelt så meget peber i og føjer endda chili til. Det kan man gøre, helt som man vil, så længe man bare er glad for resultatet. I første omgang kan du prøve min slags, og så kan du jazze med næste portion, hvis du ikke bare er enig med mine (enormt kloge) smagsløg.

Vand og sukker og alle krydderier koges langsomt op i en kasserolle med tyk bund, så den kan holde varmen længe. Alle de hele krydderier har godt af lige at møde noget tungt i din morter eller den flade side af den store kokkekniv, så de får hul på skallerne og lader deres indre komme lidt ud og blande sig med alle de andre. De bliver bedste venner i gryden, siger jeg dig.

Jeg lader det koge ganske stille i 20-30 minutter, til det begynder at blive tykt, og så sigter jeg alle krydderierne fra med en hulske, og lader siruppen koge videre uden låg, til den bliver lige så tyk som, ja altså, som sirup, før du tager den af varmen. Og imens din sirup køler lidt af i kasserollen, skolder du et sylteglas eller en flaske i passende størrelse, og slutteligt hælder du siruppen op og lukker låget og glæder dig til alt det, du skal bruge den til.

Chai: Lav en god og stærk sort te i en kande og hæld en kop op til dig selv. Tilføj din sirup i passende mængde; og det svinger vildt, hvordan man foretrækker det, jeg vil gerne have en del sirup til tre-fire del te, afhængig af styrken. Og til sidst hælder du varm opskummet mælk i teen (det kan nemt klares med en af de batteridrevne, du lige stikker i en kasserolle med varmet mælk), og så sætter du dig godt til rette og nyder en god chai.

Pumpgunkaffe: min telefon kunne ikke skrive pumpkin, da en kendt kaffekædes pumpkin spice latte for en håndfuld år siden ramte vort lille land, og den rettede rask væk til pumpgun. Således hedder al den slags krydderkaffe nu bare pumpgunkaffe hjemme hos mig. Og det er ret effent. Det er ikke helt som den fine kædes, men det er godt nok alligevel, og man kan få flødeskum på sin kaffe, hvilket aldrig er dårligt. Det er såre simpelt; kaffe, sirup, flødeskum, voila!

Og så er der pumpgunsnapsen: Denne her herlige eliksir kan med fordel blandes med noget god vodka eller smagsneutral snaps, der er lavet til selv at finde på. Den er god, som den er, men du kan også skære nogle æbler i både og lade dem trække med, så får du smagen af æbletærte, når du tager en dram, og det varmer på alle måder din sjæl. De syrlige æbler er bedst, og de er tilfældigvis lige i sæson nu – sikke et held! Måske kan røde Ingrid Marie også være gode, jeg tænker, de kan afgive en anelse af deres røde farve til resten, og det vil kun være ekstra fint. Jeg har haft succes med at bruge en del sirup til fem dele alkohol, så smager det af noget, men er ikke ren sukkerstads. Man skal dog vogte sig for at tro, det netop ér sukkerstads, jeg kender en del, som er vågnet op med tunge hoveder efter sagtens at kunne tåle en-to-syv mere af de her snapse. Dyre lærepenge, men godt smager det!

Kardemommekager

30-50 småkager

270 gram hvedemel
100 gram sukker
200 gram smør
1 vaniljestang (eller 2 tsk vaniljesukker eller 1/2 tsk vaniljepulver)
1 knivspids salt
1 1/2 strøget tsk bagepulver
1-2 tsk stødt kardemomme (se lige min note i bunden)

Du lægger ud med at blande alle de tørre ting i en skål, så alting er jævnt fordelt. Bruger du en vaniljestang, skal den flækkes, og så får du kornene ud ved at skrabe med bagsiden af en urtekniv langs indersiden. Kornene kan du blande med noget af sukkeret i en skål og gnide det sammen med bagsiden af en teske, før du hælder det i resten. (Og den tomme stang kan du smide i et rent sylteglas med lidt sukker, som kan blendes til vaniljesukker, når stangen er tørret ind.) Når mel er blandet med sukker og det hele, skærer du dit smør ud i mindre stykker, som du nulrer ud i alt det tørrre, ligesom når du laver en mørdej.

Efterhånden bliver det håndblødt, og så ender du med en dej, der hænger sammen og ikke sidder alt for meget fast på dine hænder. Når den er klar, svøber du den i en frysepose eller pakker den ind i film og lægger den i køleskabet en times tid.

Her hviler dejen og samler sig, og så bliver den kold nok til, at du kan rulle den ud og lave kager. Og imens sætter du dig med en kop kaffe og ser lidt ud på verdens gang. Eksempelvis.

Efter en times tid tager du dejen ud og har den bare på køkkenbordet, mens du arbejder. Du kan ikke rulle det hele ud på samme tid, med mindre du har et meget stort køkkenbord og umanerligt godt håndelag til at styre så stor en flade med dej. Så tag bare noget af dejen og begynd med den. Jeg plejer at dele den cirka i seks dele, så hænger det sammen.

Gør din dejklump lidt smidig ved at trykke og varme den lidt med hænderne, og når den er blødere, lægger du den på et meldrysset bord og ruller den flad med kagerullen. Den skal være 5-7 mm tyk, men den slags øjemål er svært at holde styr på, så for mig er det gerne halvt så tyk som min lillefinger. Og hver gang der er lidt for lidt dej tilbage at rulle ud på ny, tager du den næste klump og blander det sammen og ruller ud.

Og så trykker du bare småkager ud med en stjerneform eller en hvilken som helst anden form, du ønsker. Du kan også gribe klejnesporen eller kokkekniven og skære rhomber, kvadrater eller trekanter ud, det er dine kager, og du bestemmer. Jeg har et væld af udstiksforme, og jeg bruger en, som jeg tolker til at være et snefnug. Du finder bare på noget.

Kagerne lægges på bageplader med papir eller bageunderlag, og så skal de have 180 grader i ovnen i omtrent 10-15 minutter. Alle ovne varmer forskelligt, og bagetid varierer også med størrelse og tykkelse på kagerne. Jeg bliver nogle gange lidt snydt af dem, fordi de går fra ‘lidt for lyse’ til ‘uha de blev mørke’ på ret kort tid, så hold øje med dem. De skal være gyldne på kanter og spidser, og hvis du vender én af dem over på en rist, skal bunden være gylden. Og de skal alle sammen køle af på en rist, når de kommer ud.

Endnu en gang er de bløde, når du tager dem ud, men bliver sprøde, når de køler af. Vent endelig ikke på, at de bliver sprøde i ovnen, for så er de overbagt, og når de er kolde, og du tager en bid, bliver de til rasp mellem dine læber. Og det er jo bare en vild skam.

Når dine fine stjerner, snefnug, katte, kagemænd, hjerter, cirkler, ruder, blomster, klokker, snemænd, kranse, småkager er bagt og kølet af på risten, kan du gå i gang med pynt. Jeg har set dem dyppet halvvejs i hvid chokolade, og så kan de drysses med krymmel, når chokoladen er våd, men du kan igen bare gøre det, du synes bedst om.

Jeg pynter dem gerne med hvid chokolade, som jeg sprøjter ud, så det ligner krystaller, for den der fine snefnugform kommer ikke så godt til udtryk efter bagning, men med fine streger ovenpå, går det nemmere. Du kan også lave en glasur af flormelis og æggehvide, den bliver kridhvid og står så skarpt, den kræver bare lidt flere armkræfter, og det gider jeg ikke altid.

Chokoladen smeltes over et vandbad og hældes i en sprøjtepose, og så trykker du bare chokoladen ud på kagerne i det mønster, du nu vil have. Hullet i min sprøjtepose er på størrelse med hullet i en enkrone, men du kan forsøge dig lidt frem på nogle prøvekager. Der brugte jeg lige nogle af dem, som blev alt for mørke, fordi jeg småglemte den første plade i ovnen.

Det kræver lige lidt øvelse, men det er ikke svært at få fine kager. Og hvis det fucker helt op, kan du bare vappe chokoladen tilbage i skålen over vandbad og dyppe kagerne, så er der ingen, der behøver vide noget. Bruger du æggehvideglasuren, kan du med en ren kødnål være heldig at skrabe dine pyntestreger af og begynde forfra.

Kagerne kan jo også sagtens spises uden yderligere pynt, de er ikke engang kedelige, bare sprøde og gode. Og så slipper du for at skulle vente på, at chokoladen tørrer, så kagerne kan komme i kagedåsen og få ro, til de skal spises. Det varer sikkert ikke så længe, før det er tid.

En note om kardemommen:
Jeg har bagt de her kager flere gange, og jeg plejer at støde hele, sorte kardemommefrø i en morter, og så får bagværket smag, og hele hytten dufter af kardemomme. Men det har simpelthen ikke været muligt for mig at opdrive frøene de sidste par måneder, så denne gang brugte jeg stødt kardemomme, fordi jeg er for doven til at tage de grønne kapsler og makke rundt med dem for at få frøene ud. Men næste gang vælger jeg bare besværet, for det drøn af smag, som jeg ellers elsker kagerne for, udebliver med stødt kardemomme. Det virker umiddelbart lige så aromatisk, når man dufter til krydderiet, men smagen efter bagning er slet ikke at sammenligne med det, du selv støder.
Det skete også med mine pebernødder i år, og det er jo dejligt bagværk uanset, men det mangler noget kraft. Alternativt kan du bruge mere i kagerne, men jeg vil hellere anbefale bare at støde det selv. Det bliver altså bedst.

Kardemommeknas med forskelligt pynt. Nogle bedre end andre. Men de smager alle lige dejligt.

Brunkager fra himlen. Mindst.

125 gram smør (og brug nu smør)
100 gram sukker
100 gram sirup
4 gram potaske (ca. 2 gode tsk)
2 tsk vand
1 tsk stødt kardemomme (3-4 gram)
1 tsk stødt ingefær (3-4 gram)
1 tsk stødt nellike (også 3-4 gram)
2 store tsk stødt kanel (omtrent 8 gram)
40 gram smuttede og groft hakkede mandler
250 gram hvedemel

Du lægger, drysser og hælder smør, sukker og sirup i en gryde og tænder for mellem varme, så smørret smelter, og det hele lige koger lidt sammen, alt imens du rører stille i det (kemi på denne her måde er fantastisk; det går fra at være tre ting, som bløpper rundt omkring hinanden til at blive én samlet masse!), og så tager du vidunderblandingen af varmen.

Potasken røres ud i de to tsk vand, det skal lige røres lidt, før det opløses, og først bliver det mælkehvidt i det, men det klarer op efter en tid, og så rører du det i massen i gryden og stiller den lidt til side.

Og hvis du drømmer om at smage på karamellen (og det er for så vidt virkelig værd at smage på!), skal du først og fremmest passe på ikke at brænde dig, for karamel er varmere end lava eller tomat i en toast, men du skal også gøre det, inden du rører potasken ud i det, for den kommer med en træls bismag.

en gryde med karamel og en skål med mel og krydderier og mandler — Og så venter vi på, at karamellen køler lidt af.

I en skål blander du mandlerne og alt det tørre, og når smørsukkersirupsmassen (sikket guddommeligt dejligt koncept!) er fingerlun (du føler lige blidt på det, og når du ikke brænder nallen, men det føles ahluntogklistretfint på fingerspidsen), hælder du massen i det tørre og rører det hele sammen. Det bliver en lidt blød masse, men det er ok.

Del dejen i to, og form dem som pølser på hvert sit stykke bagepapir (hvis det ikke lader sig gøre, er det for varmt; så lader du det bare vente lidt i skålen). Rul dem sammen til to nogenlunde ensartet tykke pølser og læg dem på køl. Opskriften siger et par timer, jeg siger mindst natten over og gerne to. Men så står man med bøvlet med at have lyst til at æde rub og stub helt uden bagning.

ro ruller brunkagedej og en lille nisse på en baguetteform i køleskabet — Helt køligt.

Og bagning er jo en vigtig del af konceptet brunkager. Selvom dejen smager ret godt ubagt.

Når rullerne har ligget længe nok (de *kan* bages dagen efter, men jeg sender dig jo i køkkenet på søndag igen), skærer du dem i skiver temmelig tyndt, 3-4 mm, og arrangerer dem fint og sirligt i mønster på en bagepapirklædt plade, som du sætter øverst i en 175 grader varm ovn i 6-7 minutter.

Når tiden er gået, kigger du på dem og tænker “Årh, sikke noget løgn – de er jo stadig helt bløde!” Og det er de. Men du stoler på mig og tager dem ud og lægger dem på en rist alligevel, for miraklet sker, mens du står og slikker dig om munden. Brunkagerne køler af og knaser godt til. Og så er du klar til brunkagefest!

Jeg har lavet dem med mørk sirup, men det er også fint med lys. Jeg har også brugt Muscovado-sukker, og det var enormt dejligt, om end det krævede lidt mindre mel. Helt almindeligt sukker af roer fra Falster (eller hvor som helst) er også helt fint. Jeg har skruet godt op for krydderierne, for sådan kan jeg bedst lide dem, og de smager godt igennem!

God fornøjelse. De er tosset gode.