375 gram blødt smør
500 gram mel
1 æg (som ikke kommer fra køleskabet)
1 -2 vaniljestænger
250 gram mandler
250 gram sukker
Du behøver ikke smutte mandlerne til denne her type krans, du hælder dem bare i en blender, minihakker eller Gertrud Sands foodprocessor og hakker dem fint sammen med vaniljen. Det er så dejligt nemt og virkelig godt.
Jeg havde pludselig et angreb af mug i min beholdning af lækre stænger, så jeg måtte tage hue på og løbe ud for at hente forsyninger, og jeg var så ude af den, at jeg helt glemte mundbind og måtte hive dem i kurven som det allerførste. Men jeg huskede også vaniljen og overkøbte gudskelov, for jeg fik fat i nogle let kedelige typer, så da jeg åbnede min lille hakker kunne jeg slet ikke lugte vaniljen, men fik kun den lune duft af hakket mandel ind i sanserne. Og den er dejlig, men den er ikke vanilje, og lige i en krans til jul skal vaniljen altså være fremtrædende, så den fik endnu en stang, og det var ganske herligt.
Du kan også blendehakke sukkeret sammen med, hvis du har en dims, der er stor nok til det. Og man skal lige lade maskinen køre lidt, fordi vaniljestænger kan være svære for den at rive helt i stykker. Du kan tage nogle mander fra, som du hakker mere groft, så dine kager får lidt ekstra struktur og knas, men det er op til dig. Personligt synes jeg ikke, det gør noget med små nister af vaniljestang i mine småkager, men det er jo op til, hvor hys du er i den ene eller den anden retning.
De hakkede mandler, vanilje og sukker skal op i en skål, og melet blandes i. Du kan bare røre rundt med en stor ske eller blande det med klør fem – hvis du har vasket hænderne.
Så slår du ægget ud i et glas eller noget, der ligner, og pisker det lidt med en gaffel. Det er nemmest, hvis ægget ikke kommer lige fra køleskabet og allerhelst skal det have samme temperatur som smørret (der var jeg godt hjulpet af min pludselige tur i Netto, for så fik alting ekstra tid på køkkenbordet). Når det er pisket lidt sammen hælder du det op til alt det tørre, og så skærer du dit smør ud i mindre stykker, som du også føjer til blandingen i skålen. Og så ælter du det bare sammen. Du kan gøre det med en ske, eller hvis du har sådan en plasticrøredims, som er drøngod til frikadellefars og egentlig bare er en grydeske, som har et hul, hvor andre skeer har en hulning til alt det, man fylder i en ske, kan du bruge den. Det gør jeg altid, og den er uovertruffet til kagedej.
På et tidspunkt samler det sig lidt mere, og så må du altså tage hænderne i brug. Det er ikke alt for smattet, bare venligt fedtet af smør. Og så lægger du kransedejen i en frysepose, som du sørger for at binde knude på eller tætne på anden vis, før du lægger den i køleskabet en time eller to.
I mellemtiden kan du fylde alle dine appelsiner med hele nelliker, så dit hjem dufter af julestue, eller du kan klippe snefnug eller måske bare sidde med din te eller kaffe og kigge ud på den grå himmel og tænke på, hvor heldig du er, at du lige kan trække vejret og få en pause – og har vaniljekranse til aftenkaffen senere.
Når du har trukket vejret og ventet et par timer, tager du lidt af den ud af køleskabet ad gangen og lader resten vente, så du hele tiden har noget koldt at arbejde med. Og så er det ligesom i dine gamle billedkunsttimer, hvor du skulle forme et askebæger med pølser af ler. Her er opgaven bare nemmere og sjovere, fordi du triller pølser på tykkelse med min lillefinger – og du ved da nok ikke, hvor tyk den er, så der kan du bare gå efter din egen eller prøve dig lidt frem. De bliver større lidt i ovnen, men de flyder ikke meget ud, og jeg har aldrig oplevet, at de bager sammen, og jeg har da nok 20 stk på en plade ad gangen.
Pølserne samler du til kranse, som du lægger på en bageplade med papir og trykker en anelse flade med fingrene. De får ikke samme look som Karen Volfs, til gengæld er de fulde af dit håndelag og omhu og den særlige charme, du føjer til alt, du laver med hænderne. Det er væsentligt bedre end fru Volfs kageværk.
Dine vidunderkranse skal bages ved 180 grader i 12-14 minutter. Alle ovne varmer helt forskelligt, og i min nye ovn skulle de kun have ti minutter, i din skal de måske have 15 minutter. Den slags kan man aldrig vide, så du bliver bare i køkkenet og holder øje med udviklingen bag glasset i dit komfur. Du er sikkert også i gang med at trille flere pølser, så du er jo i nærheden, og så har du også muligheden for at nyde det helt ned i din sjæls dybeste, mørkeste krog, som trænger til glæde, når duften af varmt smør og nød og vanilje breder sig fra din ovn og lister sig op i al dit åndedrætssystem. Ahhhh!
Kagerne er klar, når de er let gyldne, og som det ofte er med småkager, er de ikke knasende sprøde, når du løfter pladen ud af varmen og trækker papiret med kagerne hen på en rist. Det kommer, når de har ligget der lidt, og så skubber du dine kranse fra papiret og over på risten, hvor de fulde af spænding og knas lægger sig til at vente på at blive helt, helt, helt kolde. Og når de er det, og der har været lidt forventeligt svind, lægger du dem i kagedåser.
De kan teknisk set holde et par ugers tid, men så længe har mine endnu aldrig overlevet i nærheden af min grådige mund. De er virkelig gode. Og selvom de tager tid, er det ikke svært eller krævende, og hvis du har selskab af børn eller søskende eller venner eller veninder eller forældre eller naboer eller andre, er det bare hyggeligere og føles mere effektivt.
Rigtig god fordøjelse.