julestreger – Værestreger

Julens bedste boller

2,5 dl mælk
25 gram gær (en halv pakke)
50 gram smør
1 æg
2 spsk sukker
En lille halv tsk salt
450 gram mel
75 gram sukat
75 gram pomeransskal
50 gram rosiner

Pynt:
1 æg
1/2 dl mælk
100 gram perlesukker

Mælken lunes i en kasserolle, og smørret smeltes ud i. Det må ikke være for varmt, men skal føles rart på en lillefinger dyppet ned i. Gæren røres ud i mælk og smør i en stor skål, og så tilsætter du sukker og salt, der skal opløses. Og det hele kan godt stå og hygge sig lidt, imens du skærer sukat og pomerans ud. Måske har du bare købt det i en bøtte, hvor det allerede er i tern, men der snyder du dig selv gevaldigt!

Jeg har opdaget, at sukat smager helt vidunderligt og næmest lidt af vingummi, når man køber det i et stort stykke og selv skærer ud. Det er meget langt fra den slags, man finder i bøtterne, og sukat ville have et meget bedre ry, hvis alle smagte denne her slags. Når du skærer det ud, tænker du nok, at dét virkelig er noget klistret stads, og det har du ret i. Men så skærer du hel pomeransskal ud bagefter og får en helt ny opfattelse af, hvad klistret betyder. Jeg har aldrig rørt ved noget, der sad fast på mig i en grad som pomeransskal! Men det smager guddommeligt, og det er rart nok at gå i køkkenet og bare bruge den tid, det tager, når man har chancen. Du kan lige nyde det, når du står der.

Smuk sukat, prima pomerans og små rosiner uden pølseender.

Pomerans, sukat og rosiner hældes nu i skålen, og så slår du æg ud i et glas eller en anden skål og pisker det lidt sammen med en gaffel, før du hælder det op i dejen og rører godt rundt i det hele.

Til sidst skal melet i, og alles køkken-magi er forskellig, så ikke noget med bare at veje af og tømme vægtskålen ned i den store skål. Du må lige begynde med halvdelen og så ellers tilsætte mel lidt ad gangen, til dejen er færdig. Det er den, når den samler sig og slipper skålens sider. Måske klistrer den lidt endnu, men det må den gerne. Bare den ikke sætter klatter på fingrene, når du rører ved den.

Den færdige dej får lige et klæde (eller et stykke film) over sig og skal så hæve et lunt sted i en time til halvanden, hvor du kan lave noget krea eller løbe på indkøb eller bare tage en lur og slappe lidt af.

Efter halvanden times hævning, er din dej forhåbentlig blevet mindst dobbelt så stor, og du glæder dig helt til at få fingrene i den. Men først skal du lige tage et æg ud af køleskabet og slå det ud i en skål, hvor du pisker det ret godt sammen med mælk. Det er til pensling af bollerne, så perlesukkerpynten hænger godt ved. Æggeskålen stiller du i nærheden af dine bageplader med papir, og så hælder du perlesukker i en anden skål ved siden af. Og så er du klar.

Hæld dejen ud på et bord, og prøv, om du kan være lidt nærig med melet her og gøre det uden at drysse rundt på bord og boller. Dejen slås ned og deles i 12-15 stykker, som du selv synes er bedst, og de formes til fine, runde boller. De færdige boller dyppes i æggeskålen, så de får æg på hele oversiden, og bagefter trykker du dem blidt en anelse ned i perlesukkeret, så det klæber på hele overen, før du stiller dine boller sirligt på rad og række på din bageplade.

Bollerne efterhænger en time – gerne halvanden igen – og til sidst bages de ved 210 grader i 12-15 minutter. Ovne har deres eget temperament, så hold øje med dem, og hiv dem ud, når de er gyldne og sprøde og lyder hule, når du lige banker let på dem med en kno.

Lad bollerne køle af på plader, og spis dem med smør og glæde til kaffe, te, vand, morgenmad, aftensmad, snack, madpakke, alting.

De smager så absolut af jul med de søde stykker sukat og de skarpt syrlige pomeranser, som spreder smag og glæde i din mund og hele dit væsen. Måske. Ellers kan man sagtens bage julebollerne uden alt det frugt, eller man kan nøjes med rosinerne, eller man kan køre chokoladebidder i stedet. Det er helt op til dig.

De er bedst samme dag og dagen efter, og så begynder de at blive lidt trætte i det. De kan godt ristes, men perlesukkeret fedter til efter et par dage, og det kan godt blive lidt karamelbrændt i en brødrister. Men måske er der heller slet ikke nogen tilbage efter to dage. De er ganske lækre.

Juleboller med tandsmør. Så synger englene!

Verdens vildeste vaniljer

375 gram blødt smør
500 gram mel
1 æg (som ikke kommer fra køleskabet)
1 -2 vaniljestænger
250 gram mandler
250 gram sukker

Du behøver ikke smutte mandlerne til denne her type krans, du hælder dem bare i en blender, minihakker eller Gertrud Sands foodprocessor og hakker dem fint sammen med vaniljen. Det er så dejligt nemt og virkelig godt.

Jeg havde pludselig et angreb af mug i min beholdning af lækre stænger, så jeg måtte tage hue på og løbe ud for at hente forsyninger, og jeg var så ude af den, at jeg helt glemte mundbind og måtte hive dem i kurven som det allerførste. Men jeg huskede også vaniljen og overkøbte gudskelov, for jeg fik fat i nogle let kedelige typer, så da jeg åbnede min lille hakker kunne jeg slet ikke lugte vaniljen, men fik kun den lune duft af hakket mandel ind i sanserne. Og den er dejlig, men den er ikke vanilje, og lige i en krans til jul skal vaniljen altså være fremtrædende, så den fik endnu en stang, og det var ganske herligt.

Du kan også blendehakke sukkeret sammen med, hvis du har en dims, der er stor nok til det. Og man skal lige lade maskinen køre lidt, fordi vaniljestænger kan være svære for den at rive helt i stykker. Du kan tage nogle mander fra, som du hakker mere groft, så dine kager får lidt ekstra struktur og knas, men det er op til dig. Personligt synes jeg ikke, det gør noget med små nister af vaniljestang i mine småkager, men det er jo op til, hvor hys du er i den ene eller den anden retning.

De hakkede mandler, vanilje og sukker skal op i en skål, og melet blandes i. Du kan bare røre rundt med en stor ske eller blande det med klør fem – hvis du har vasket hænderne.

Så slår du ægget ud i et glas eller noget, der ligner, og pisker det lidt med en gaffel. Det er nemmest, hvis ægget ikke kommer lige fra køleskabet og allerhelst skal det have samme temperatur som smørret (der var jeg godt hjulpet af min pludselige tur i Netto, for så fik alting ekstra tid på køkkenbordet). Når det er pisket lidt sammen hælder du det op til alt det tørre, og så skærer du dit smør ud i mindre stykker, som du også føjer til blandingen i skålen. Og så ælter du det bare sammen. Du kan gøre det med en ske, eller hvis du har sådan en plasticrøredims, som er drøngod til frikadellefars og egentlig bare er en grydeske, som har et hul, hvor andre skeer har en hulning til alt det, man fylder i en ske, kan du bruge den. Det gør jeg altid, og den er uovertruffet til kagedej.

På et tidspunkt samler det sig lidt mere, og så må du altså tage hænderne i brug. Det er ikke alt for smattet, bare venligt fedtet af smør. Og så lægger du kransedejen i en frysepose, som du sørger for at binde knude på eller tætne på anden vis, før du lægger den i køleskabet en time eller to.

Nogle gange er der ikke plads nok på lillefingeren!

I mellemtiden kan du fylde alle dine appelsiner med hele nelliker, så dit hjem dufter af julestue, eller du kan klippe snefnug eller måske bare sidde med din te eller kaffe og kigge ud på den grå himmel og tænke på, hvor heldig du er, at du lige kan trække vejret og få en pause – og har vaniljekranse til aftenkaffen senere.

Når du har trukket vejret og ventet et par timer, tager du lidt af den ud af køleskabet ad gangen og lader resten vente, så du hele tiden har noget koldt at arbejde med. Og så er det ligesom i dine gamle billedkunsttimer, hvor du skulle forme et askebæger med pølser af ler. Her er opgaven bare nemmere og sjovere, fordi du triller pølser på tykkelse med min lillefinger – og du ved da nok ikke, hvor tyk den er, så der kan du bare gå efter din egen eller prøve dig lidt frem. De bliver større lidt i ovnen, men de flyder ikke meget ud, og jeg har aldrig oplevet, at de bager sammen, og jeg har da nok 20 stk på en plade ad gangen.

Pølserne samler du til kranse, som du lægger på en bageplade med papir og trykker en anelse flade med fingrene. De får ikke samme look som Karen Volfs, til gengæld er de fulde af dit håndelag og omhu og den særlige charme, du føjer til alt, du laver med hænderne. Det er væsentligt bedre end fru Volfs kageværk.

Dine vidunderkranse skal bages ved 180 grader i 12-14 minutter. Alle ovne varmer helt forskelligt, og i min nye ovn skulle de kun have ti minutter, i din skal de måske have 15 minutter. Den slags kan man aldrig vide, så du bliver bare i køkkenet og holder øje med udviklingen bag glasset i dit komfur. Du er sikkert også i gang med at trille flere pølser, så du er jo i nærheden, og så har du også muligheden for at nyde det helt ned i din sjæls dybeste, mørkeste krog, som trænger til glæde, når duften af varmt smør og nød og vanilje breder sig fra din ovn og lister sig op i al dit åndedrætssystem. Ahhhh!

Kagerne er klar, når de er let gyldne, og som det ofte er med småkager, er de ikke knasende sprøde, når du løfter pladen ud af varmen og trækker papiret med kagerne hen på en rist. Det kommer, når de har ligget der lidt, og så skubber du dine kranse fra papiret og over på risten, hvor de fulde af spænding og knas lægger sig til at vente på at blive helt, helt, helt kolde. Og når de er det, og der har været lidt forventeligt svind, lægger du dem i kagedåser.

De kan teknisk set holde et par ugers tid, men så længe har mine endnu aldrig overlevet i nærheden af min grådige mund. De er virkelig gode. Og selvom de tager tid, er det ikke svært eller krævende, og hvis du har selskab af børn eller søskende eller venner eller veninder eller forældre eller naboer eller andre, er det bare hyggeligere og føles mere effektivt.

Rigtig god fordøjelse.

Kardemommekager

30-50 småkager

270 gram hvedemel
100 gram sukker
200 gram smør
1 vaniljestang (eller 2 tsk vaniljesukker eller 1/2 tsk vaniljepulver)
1 knivspids salt
1 1/2 strøget tsk bagepulver
1-2 tsk stødt kardemomme (se lige min note i bunden)

Du lægger ud med at blande alle de tørre ting i en skål, så alting er jævnt fordelt. Bruger du en vaniljestang, skal den flækkes, og så får du kornene ud ved at skrabe med bagsiden af en urtekniv langs indersiden. Kornene kan du blande med noget af sukkeret i en skål og gnide det sammen med bagsiden af en teske, før du hælder det i resten. (Og den tomme stang kan du smide i et rent sylteglas med lidt sukker, som kan blendes til vaniljesukker, når stangen er tørret ind.) Når mel er blandet med sukker og det hele, skærer du dit smør ud i mindre stykker, som du nulrer ud i alt det tørrre, ligesom når du laver en mørdej.

Efterhånden bliver det håndblødt, og så ender du med en dej, der hænger sammen og ikke sidder alt for meget fast på dine hænder. Når den er klar, svøber du den i en frysepose eller pakker den ind i film og lægger den i køleskabet en times tid.

Her hviler dejen og samler sig, og så bliver den kold nok til, at du kan rulle den ud og lave kager. Og imens sætter du dig med en kop kaffe og ser lidt ud på verdens gang. Eksempelvis.

Efter en times tid tager du dejen ud og har den bare på køkkenbordet, mens du arbejder. Du kan ikke rulle det hele ud på samme tid, med mindre du har et meget stort køkkenbord og umanerligt godt håndelag til at styre så stor en flade med dej. Så tag bare noget af dejen og begynd med den. Jeg plejer at dele den cirka i seks dele, så hænger det sammen.

Gør din dejklump lidt smidig ved at trykke og varme den lidt med hænderne, og når den er blødere, lægger du den på et meldrysset bord og ruller den flad med kagerullen. Den skal være 5-7 mm tyk, men den slags øjemål er svært at holde styr på, så for mig er det gerne halvt så tyk som min lillefinger. Og hver gang der er lidt for lidt dej tilbage at rulle ud på ny, tager du den næste klump og blander det sammen og ruller ud.

Og så trykker du bare småkager ud med en stjerneform eller en hvilken som helst anden form, du ønsker. Du kan også gribe klejnesporen eller kokkekniven og skære rhomber, kvadrater eller trekanter ud, det er dine kager, og du bestemmer. Jeg har et væld af udstiksforme, og jeg bruger en, som jeg tolker til at være et snefnug. Du finder bare på noget.

Kagerne lægges på bageplader med papir eller bageunderlag, og så skal de have 180 grader i ovnen i omtrent 10-15 minutter. Alle ovne varmer forskelligt, og bagetid varierer også med størrelse og tykkelse på kagerne. Jeg bliver nogle gange lidt snydt af dem, fordi de går fra ‘lidt for lyse’ til ‘uha de blev mørke’ på ret kort tid, så hold øje med dem. De skal være gyldne på kanter og spidser, og hvis du vender én af dem over på en rist, skal bunden være gylden. Og de skal alle sammen køle af på en rist, når de kommer ud.

Endnu en gang er de bløde, når du tager dem ud, men bliver sprøde, når de køler af. Vent endelig ikke på, at de bliver sprøde i ovnen, for så er de overbagt, og når de er kolde, og du tager en bid, bliver de til rasp mellem dine læber. Og det er jo bare en vild skam.

Når dine fine stjerner, snefnug, katte, kagemænd, hjerter, cirkler, ruder, blomster, klokker, snemænd, kranse, småkager er bagt og kølet af på risten, kan du gå i gang med pynt. Jeg har set dem dyppet halvvejs i hvid chokolade, og så kan de drysses med krymmel, når chokoladen er våd, men du kan igen bare gøre det, du synes bedst om.

Jeg pynter dem gerne med hvid chokolade, som jeg sprøjter ud, så det ligner krystaller, for den der fine snefnugform kommer ikke så godt til udtryk efter bagning, men med fine streger ovenpå, går det nemmere. Du kan også lave en glasur af flormelis og æggehvide, den bliver kridhvid og står så skarpt, den kræver bare lidt flere armkræfter, og det gider jeg ikke altid.

Chokoladen smeltes over et vandbad og hældes i en sprøjtepose, og så trykker du bare chokoladen ud på kagerne i det mønster, du nu vil have. Hullet i min sprøjtepose er på størrelse med hullet i en enkrone, men du kan forsøge dig lidt frem på nogle prøvekager. Der brugte jeg lige nogle af dem, som blev alt for mørke, fordi jeg småglemte den første plade i ovnen.

Det kræver lige lidt øvelse, men det er ikke svært at få fine kager. Og hvis det fucker helt op, kan du bare vappe chokoladen tilbage i skålen over vandbad og dyppe kagerne, så er der ingen, der behøver vide noget. Bruger du æggehvideglasuren, kan du med en ren kødnål være heldig at skrabe dine pyntestreger af og begynde forfra.

Kagerne kan jo også sagtens spises uden yderligere pynt, de er ikke engang kedelige, bare sprøde og gode. Og så slipper du for at skulle vente på, at chokoladen tørrer, så kagerne kan komme i kagedåsen og få ro, til de skal spises. Det varer sikkert ikke så længe, før det er tid.

En note om kardemommen:
Jeg har bagt de her kager flere gange, og jeg plejer at støde hele, sorte kardemommefrø i en morter, og så får bagværket smag, og hele hytten dufter af kardemomme. Men det har simpelthen ikke været muligt for mig at opdrive frøene de sidste par måneder, så denne gang brugte jeg stødt kardemomme, fordi jeg er for doven til at tage de grønne kapsler og makke rundt med dem for at få frøene ud. Men næste gang vælger jeg bare besværet, for det drøn af smag, som jeg ellers elsker kagerne for, udebliver med stødt kardemomme. Det virker umiddelbart lige så aromatisk, når man dufter til krydderiet, men smagen efter bagning er slet ikke at sammenligne med det, du selv støder.
Det skete også med mine pebernødder i år, og det er jo dejligt bagværk uanset, men det mangler noget kraft. Alternativt kan du bruge mere i kagerne, men jeg vil hellere anbefale bare at støde det selv. Det bliver altså bedst.

Kardemommeknas med forskelligt pynt. Nogle bedre end andre. Men de smager alle lige dejligt.

Luciaboller

18-24 stk

0,25 gram safran
2 spsk vand
100 gram koldt smør
50 gram sukker
1/2 tsk fint salt
2 æg
Cirka 600 gram hvedemel
2,5 dl mælk
25 gram gær

Pynt:
Omtrent 100 gram marcipan
Rosiner
Æg og/eller mælk til pensling

Du lægger ud med at sætte mælk i en kasserolle på komfuret ved svag varme, så den ikke brænder på, men bare bliver lun, så det udløser et ahhh, når du lader lillefingerspidsen glide ned i det.

Imens mælken lunes, smuldrer du gæret ud i en røreskål og drysser din safran i en anden skål, hvor du knuser det. Det kan du gøre med bagsiden af en teske, og du hælder de to spsk vand sammen med og kvaser det lidt sammen, og bagefter hælder du det i mælken.

Når mælken er lillefingerlun, hælder du den over gæren i skålen og rører godt, så gæren opløses. Hvis du er i tvivl om temperaturen på mælken, er huskereglen, at det hellere må være til den kolde side end den varme. Men stol på lillefingerspidsen; hvis den synes, mælken er blød og imødekommende, er mælken god.

Nu skal salt og sukker i blandingen, og du kan røre, til det er opløst, for der er ikke så meget, men du kan også bare røre det nogenlunde ud i mælken og lade det stå, imens du lige slår de to æg ud i en skål og pisker dem ret godt sammen, før du rører dem i mælkeblandingen sammen med to tredjedele af melet, så det bliver en ensartet og tyk masse.

Her tager du dit smør ud af køleskabet og skærer det i mindre stykker, som du rører i dejen tre-fem klumper ad gangen. Det er virkelig rarest med en røremaskine, ellers får du i hvert fald trænet armene en smule, og der er sikkert en hjernetræningsgevinst ved at skifte fra din primære arm til den anden og få begge i brug. Jeg tænder for den Kenwood, som kommer fra min mors køkken og er ældre end mig, og så brænder det mine trommehinder af, men den er bedre til at ælte smør i dej, end jeg er. Den stønner og brokker sig i hvert fald mindre.

Når smørret er æltet godt ind i dejen, tilsætter du mel lidt ad gangen, til dejen er fast og slipper skålens kanter, men den må gerne være lidt klistret. Mærk dig frem. Forskellen på 600 og 620 gram kan godt være, at det går fra klisterstads til at slippe skålen og ikke sidde fast på en finger, der trykkes fladt ned på dejen.

Du kan godt smelte smørret sammen med mælken i første skridt i opskriften, hvis du vil slippe for alt det ælteri, men jeg synes, bollerne både bliver mere luftige og mindre tørre, når smørret æltes ind på denne her måde.

Når dejen er klar og ikke klæber til dig, stiller du den til hævning og tager en pause på halvanden times tid, hvor du kan sætte dig med kaffe og benene oppe eller læse en bog eller slukke alting og nyde tiden med din familie, eller måske går du i butikken efter marcipan og rosiner, som du skal bruge i næste trin.

Efter hævningen – det gør ikke noget, hvis det bliver to timer – hælder du dejen ud på dit bord og arbejder den kort igennem. Forhåbentligt er den så fedtet, at den ikke behøver mel for at slippe hænderne. Du deler dejen op i så mange dele, som du gerne vil have boller. Det er jo virkelig forskelligt, hvor store eller små vi synes, luciaboller skal være, men du kan skære fra og lave et eksempel og forestille dig, at den hæver og bliver en halv til trekvart gang større, og vurdere og dele dejen ud fra det. Jeg laver af en eller anden grund altid første halvdel lidt for store og anden halvdel bedre, og så bliver der som regel 20 i alt.

Hver lille bolle trilles lige rund først, og så bruger du begge hænder til at trille den til en halvtyk pølse på måske 30 cm (jeg måler selv efter to håndsbredder med spredte fingre), som du former til et S og lægger på en bageplade med papir.

Der skal pynt og guf i bollerne, og der kan du enten bare trykke en stump marcipan og en rosin ned i midten af krøllen i hver ende af dit S, men jeg plejer at trykke marcipanen ind i spidsen af dejpølsen og så rulle den med ind i bollen.

Og hvor meget skal der i? Det er ikke til at sige så præcist; jeg tager tit, hvad der svarer til min egen pegefingerspids i hver ende af en tyk bollepølse. Når marcipanen er på plads, trykker du rosiner ned oveni, og der siger opskrifterne rigtigt korender, men de er for små og tørre, synes jeg, så jeg vælger altid jumborosiner. Og så sørger jeg altid for at lave nogle uden rosiner, fordi folk er meget forskellige, når det gælder den slags, og jeg vil gerne have glade spisere, så jeg tager gerne hensyn.

Når alle dine boller ligger fint pyntet på pladen, skal de lige efterhæve i mindst en halv time, gerne en hel, og de må godt stå lunt imens.

Efter hævningen pensler du bollerne med æg eller mælk. De bliver blankest med æg og næstblankest med sødmælk og mindre blanke med mindre fed mælk, men jeg har også bagt dem helt uden pensling, og det går så fint an. Pensler du med fløde, bliver de hurtigt ret brune, og det skal man være opmærksom på, når de bages og ser færdige ud, lidt før de er det.

Du tænder ovnen på 230 grader og bager bollerne midt i ovnen i 12-15 minutter, til de er gyldne og lyder hule, når du banker på dem med en kno. Bagetid varierer både med ovne og med størrelsen på dine boller, så hold øje med dem, og tag dem ud, når de er færdige, frem for når tiden er gået.

Luciabollerne er uovertruffent lækre, når de er lune, og de kan spises, som de er, ellers skæres over og smøres.

I morgen er de bedst efter en tur på risteren, og det er ikke dine sanser, der lyver, hvis du synes, der lugter lidt af smør, når de bliver lune igen. Det gør der.

Dine luciaboller er skønne på andentredjedagen, hvis du rister dem og lige kører smør på ristefladen, imens de er varme, så det smelter og fedter godt ind i brødet.

God fornøjelse og god appetit.

De pebredeste nødder

250 gram koldt smør
250 gram sukker
1 tsk kanel
1 tsk kardemomme
1 tsk ingefær
1 tsk friskkværnet sort peber
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
1 dl fløde
500 gram hvedemel

Først blander du mel med alle de andre tørre ting i en skål. Jeg er meget rundhåndet med krydderierne, det er gode store teskefulde i mit køkken, men jeg tror, originalen siger 1/2 tsk af hver. Når du lige har blandet det lidt sammen, smuldrer du det kolde smør ud i det. Du skærer bare smørret ud i mindre stykker og gnider og nulrer det rundt i det tørre, og så ligner det på et tidspunkt revet ost af den sløje slags, men det er ensartet og det betyder, det er klart til næste skridt.

Sidste skridt er at samle dejen med fløde, og det er bedst, hvis den ikke er iskold fra køleskabet. Normalt er jeg meget hys med at bruge netop dét, som opskriften angiver, når jeg bager småkager, og her handler det for eksempel om fedtindholdet, så man kan ikke bare hælde skummetmælk i og stole på dét, men sødmælk kan godt gå an, det har jeg brugt flere gange.

Men fløde ér jo bedst.

Det tager lang tid at trille alle nødderne, og jeg opdager altid, at når jeg har været i gang i 20-3o minutter, er dejen perfekt at arbejde med, og den ændrer sig hele vejen igennem, men de bliver alle sammen fine.

Og jeg prøver hvert eneste år at huske, at jeg skal lave dem lidt mindre, end jeg tror, fordi de faktisk hæver i ovnen. Jeg ender med at lave dem nogenlunde som en hasselnød med skal i størrelsen og så lige give dem en let tommel på toppen, så de flader lidt ud. Så passer de lige til en mundfuld, når de er færdige.

Man kan sikkert også bare trille pølser og happe pebernødderne ud i den rette størrelse med en kniv. Og det må absolut gå hurtigere, for jeg bruger altid et par timer på det alene. Men hvis der er selskab i køkkenet, er det altså hyggeligt at hjælpes ad, og jeg har bare sat noget podcast på og stået der i smørfedteras og duften af krydderbagning og haft det dejligt. Også selvom 200 nødder tager mig et par timer.

Efterhånden som du fylder plade efter plade, skal pebernødderne bages, og det gør du i knap 10 minutter ved 200 grader. Du husker miraklet med brunkagerne, hvor de tages bløde ud og sprøder op med afkølingen, og det gælder også her. Afhængig af størrelsen skal de have lidt mere eller lidt mindre, men jeg synes personligt, det er rarere med lidt underbagte nødder end nogle, der er for tørre.

Så skal de bare køles af, og her er den ægteste disciplintest, for der er mange af dem, og de dufter så dejligt ud i hele huset eller hvor du bor, og jeg lover dig, de smager vidunderligt, når de er lune. Men det er rart nok at have nogle til om et par dage, når I får besøg af tante Anna og ungernes kammerater og alle mulige andre, som kommer ind og jo ikke må bære julen ud ved at gå uden at få noget.

Brunkager fra himlen. Mindst.

125 gram smør (og brug nu smør)
100 gram sukker
100 gram sirup
4 gram potaske (ca. 2 gode tsk)
2 tsk vand
1 tsk stødt kardemomme (3-4 gram)
1 tsk stødt ingefær (3-4 gram)
1 tsk stødt nellike (også 3-4 gram)
2 store tsk stødt kanel (omtrent 8 gram)
40 gram smuttede og groft hakkede mandler
250 gram hvedemel

Du lægger, drysser og hælder smør, sukker og sirup i en gryde og tænder for mellem varme, så smørret smelter, og det hele lige koger lidt sammen, alt imens du rører stille i det (kemi på denne her måde er fantastisk; det går fra at være tre ting, som bløpper rundt omkring hinanden til at blive én samlet masse!), og så tager du vidunderblandingen af varmen.

Potasken røres ud i de to tsk vand, det skal lige røres lidt, før det opløses, og først bliver det mælkehvidt i det, men det klarer op efter en tid, og så rører du det i massen i gryden og stiller den lidt til side.

Og hvis du drømmer om at smage på karamellen (og det er for så vidt virkelig værd at smage på!), skal du først og fremmest passe på ikke at brænde dig, for karamel er varmere end lava eller tomat i en toast, men du skal også gøre det, inden du rører potasken ud i det, for den kommer med en træls bismag.

en gryde med karamel og en skål med mel og krydderier og mandler — Og så venter vi på, at karamellen køler lidt af.

I en skål blander du mandlerne og alt det tørre, og når smørsukkersirupsmassen (sikket guddommeligt dejligt koncept!) er fingerlun (du føler lige blidt på det, og når du ikke brænder nallen, men det føles ahluntogklistretfint på fingerspidsen), hælder du massen i det tørre og rører det hele sammen. Det bliver en lidt blød masse, men det er ok.

Del dejen i to, og form dem som pølser på hvert sit stykke bagepapir (hvis det ikke lader sig gøre, er det for varmt; så lader du det bare vente lidt i skålen). Rul dem sammen til to nogenlunde ensartet tykke pølser og læg dem på køl. Opskriften siger et par timer, jeg siger mindst natten over og gerne to. Men så står man med bøvlet med at have lyst til at æde rub og stub helt uden bagning.

ro ruller brunkagedej og en lille nisse på en baguetteform i køleskabet — Helt køligt.

Og bagning er jo en vigtig del af konceptet brunkager. Selvom dejen smager ret godt ubagt.

Når rullerne har ligget længe nok (de *kan* bages dagen efter, men jeg sender dig jo i køkkenet på søndag igen), skærer du dem i skiver temmelig tyndt, 3-4 mm, og arrangerer dem fint og sirligt i mønster på en bagepapirklædt plade, som du sætter øverst i en 175 grader varm ovn i 6-7 minutter.

Når tiden er gået, kigger du på dem og tænker “Årh, sikke noget løgn – de er jo stadig helt bløde!” Og det er de. Men du stoler på mig og tager dem ud og lægger dem på en rist alligevel, for miraklet sker, mens du står og slikker dig om munden. Brunkagerne køler af og knaser godt til. Og så er du klar til brunkagefest!

Jeg har lavet dem med mørk sirup, men det er også fint med lys. Jeg har også brugt Muscovado-sukker, og det var enormt dejligt, om end det krævede lidt mindre mel. Helt almindeligt sukker af roer fra Falster (eller hvor som helst) er også helt fint. Jeg har skruet godt op for krydderierne, for sådan kan jeg bedst lide dem, og de smager godt igennem!

God fornøjelse. De er tosset gode.

Brunt og brændt på den gode måde. Præcis som lovet.

Juleklip 2020

Husk at passe på nallerne, alle skal have lige så mange fingre til sidst som i begyndelsen. Ellers er det bare at printe skabeloner, tegne, klippe, klister og pynte. God fornøjelse.

Kravlenisse – lidt større